Uncategorized

Stort set alle danskere har en smartphone. Men ikke Søren Handrup. Han lever med en gammel Nokia telefon, og det kan måske være til hans fordel. Flere eksperter peger på, at et overdrevent skærmforbrug kan være skidt for dit mentale helbred og relationer til andre mennesker.

Af Joachim Glenthøj

Når Søren cykler rundt i områder, han ikke kender – for eksempel nogle af Aarhus’ mere snørklede gader – er det ofte med en lap papir i hånden.

Med sig har han kradset en rutevejledning ned på bagsiden af en kuvert eller et stykke gammelt avispapir.

– To kilometer ned ad vejen dér og så til højre, når der kommer en Netto.

Det er hans simple modsvar på det digitaliserede samfund, som drøner afsted for fuld kraft.

– Jeg elsker at køre efter kort, jeg selv har tegnet. Det gør det lidt sjovere for mig; til en leg og en udfordring i stedet for blindt at følge en GPS.

– På den måde føler jeg, at jeg finder fordele i mine begrænsninger, fortæller han.

Søren Handrup har flere gange overvejet om livet vil være nemmere med en smartphone, men lige nu kan han ikke se nogen grund til det. Foto: Privatfoto

31-årige Søren Handrup er en del af et mindretal, som, de fleste har svært at forestille sig, findes i dagens Danmark: Dem, der aldrig har haft en smartphone.

Hæmmer den voksne hjerne

Ifølge det britiske medie Independent bruger voksne skærmbrugere verden over hele tre timer og 46 minutter om dagen på deres smartphone. Det står for lidt under halvdelen af al skærmforbrug, der kommer op på intet mindre end seks timer og 37 minutter om dagen. Det viser tallene, der kommer fra Data Reportal.

I Danmark findes der en smartphoneejer i 92 procent af alle husstande. Lidt under halvdelen, 43 procent, af alle voksne ville ønske, at de brugte mindre tid på telefonen, viser en Megafon-måling foretaget for Politiken og TV 2.

Flere eksperter mener, at vi endnu ikke kender til det fulde billede af, hvordan telefonen påvirker os. De peger på, at det har negative konsekvenser for vores mentale sundhed, trivsel og sociale kompetencer.

Debatten om, hvorvidt skærmene skader børn og unges opvækst, kører for fulde drøn. Men konsekvenserne for voksne har fyldt væsentlig mindre i mediebilledet.

Skærme(t) fra den virkelige verden   Du har hørt om skærmenes konsekvenser for børn og unge, men har du tænkt over, hvordan skærmene påvirker dig?   Over de næste dage går artikelserien ’Skærme(t) fra den virkelige verden’ helt tæt på alle de situationer, hvor skærmen er infiltrerer dit liv. Det gælder dit parforhold, dit arbejdsliv, dine sociale relationer og din sundhed. Tænd for din opmærksomhed.

En af de toneangivende stemmer i debatten er speciallæge og forfatter Imran Rashid, som har gjort det til sin levevej at oplyse om konsekvenserne ved at skabe et samfund med digitalt afhængige borgere.

– Jeg mener bestemt, at det er et lige så stort problem for voksne som for børn og unge. Især fordi voksne lader til at være mindre opmærksomme på, at de skal ændre deres adfærd. Deres mentale ressourceforbrug er jo lige så problematisk, siger Imran Rashid.

– Stress og depression rammer voksne i lige så høj grad, siger Imran Rashid.

Han sætter det høje skærmforbrug i relation til trivselskrisen, som er blevet beskrevet i de seneste år. Det gjorde han for første gang i 2017, da han udgav bogen ’Sluk’, og siden har han turneret med devisen om, at mennesker skal ændre skærmadfærd, før det er for sent.

Morten Fenger, der er ph.d. i psykologi, er enig. Han mener, at et højt skærmforbrug er direkte skadeligt for børn – og langt fra uproblematisk for voksne.

– For den udviklende hjerne er det skadeligt, fordi den modarbejder det, der gør, at den kan blive til en velfungerende hjerne. For den voksne hjerne, der er færdigbygget, er det hæmmende, siger Morten Fenger.

Også han har været personligt involveret i debatten i en årrække. I dag driver han en klinik for digital afhængighed, hvor han behandler folk, der ønsker at forbedre deres digitale vaner.

En tynd, lille håndbog

Søren Handrup er den lykkelige ejer af en gammel Nokia. Sådan en der hverken kan tilfredsstille din nyhedshunger eller trang til at følge med på de sociale medier. Med et slangudtryk lånt fra det engelske sprog kaldes det en dumbphone – en dum telefon.

Skærmen er flækket på tværs, tretallet på den ene knap er slidt helt af, og den forsvinder næsten i en fuldvoksen hånd.

Men den virker, og det har den gjort igennem de sidste seks år.

Ingen internetforbindelse her. Søren Handrup klarer sig fint med din Nokia. Foto: Privatfoto

Enkelte gange har han været tæt på at skifte sin dumbphone ud. Senest i løbet af lægestudiet, som han færdiggjorde i sommer.

De ældre studerende advarede om, at det var svært at klare sig som læge uden at kunne slå behandlingsmetoder op med det samme. Men for Søren var det ikke noget problem.

– Jeg spørger bare, hvis der er noget, jeg ikke forstår.

Sørens løsninger på seks hverdagsudfordringer i livet uden en smartphone   MitID klarer han uden at have appen. Alle kan bestille en MitID-kodeviser gratis på mitid.dk. MobilePay er det sværeste at undvære. Bankoverførsel eller kærestens smartphone er ofte løsningen. Kameraet i en dumbphone er ikke meget værd. Søren har overtaget sin svigermors digitale kamera, efter hun har fået en smartphone. Rejseplan med bus- og togtider har han ikke ved hånden. De må tjekkes inden afgang hjemmefra. Sociale medier kan man godt være storforbruger af uden en smartphone. Dem tilgår Søren fra computeren. Musik og podcasts lytter han ikke til på farten. På ferier låner han storesøsterens Ipod, der er fyldt med hits fra begyndelsen af 2010’erne.

Da han begyndte at arbejde, spurgte en kollega, om han kunne huske alle behandlingsformer i hovedet. For hvordan kunne han behandle akut, hvis han ikke havde sin smartphone til at slå usikkerheder op?

Og så kom tvivlen alligevel snigende.

– Hvad nu hvis jeg kommer til at give en dårligere behandling, fordi jeg af principielle grunde har fravalgt at have en smartphone?

Men sådan hænger tingene alligevel ikke sammen, mener han. I stedet render han altid rundt med en lille, tynd lægehåndbog i lommen på sin hvide kittel.

En køretur i Amerika

Psykolog Morten Fenger sammenligner danskernes forhold til deres mobiltelefoner med ludomani.

– Ludomaner, der bliver ved med at hive i den enarmet tyveknægt, kan ikke forstå, hvorfor de gør det. Men det føles enormt meningsfyldt, at de laver den der bevægelse, siger han og bøjer armen op mod sig selv.

– De er ikke selv herrer over det, da hjernens ubevidste styresystemer vælger at belønne adfærden med en udløsning af dopamin i hjernen, siger han.

Morten Fenger var en af de første herhjemme, som begyndte at interessere sig, hvordan smartphonen påvirker os. Foto: Joachim Glenthøj

Spørgsmålet om smartphone-afhængighed har også optaget den amerikanske forsker James A. Roberts fra det anerkendte Baylor University i Texas, USA.

Det var en særlig – og noget trist tendens –, som vækkede hans interesse.

For 15 år siden kørte James A. Roberts rundt i det amerikanske land til konferencer om sikker kørsel. Han havde lagt mærke til, at folk brugte deres telefoner, imens de kørte bil. Og at det ofte endte galt.

Derfor begyndte han at undersøge, hvorfor folk bruger deres telefoner, imens de sidder bag rattet, når det forårsager død og ulykke.

– Det giver ingen mening, tænkte jeg. Som mennesker forsøger vi at undgå ting, som kan føre til vores egen død. Den eneste grund til, at vi bruger telefonen bag rattet, er, fordi vi ikke har kontrol over det, siger James A. Roberts.

Det er historier som denne – samt resultaterne af de efterfølgende års forskning – som får ham til svare prompte på, om der er tale om smartphone-afhængighed i det moderne samfund.

– Oh, you bet.

Efterladt på perronen

Afhængigheden oplever Søren Handrup på daglig basis, når han bevæger sig rundt i samfundet. Han har ikke selv den digitale underholdning med sig i lommen, som tryllebinder mennesker overalt.

Tidligere pendlede Søren fra Aarhus til Horsens. En togtur på en halv time, som han brugte på at få sig en lille lur, læse avis eller blot stirre ud ad vinduet. Turen blev en indlagt pause i hverdagen.

 – Det forstærker min tro på, at jeg gør noget rigtigt, når jeg ser, at 90 procent af dem, der sidder alene, kigger ned i deres smartphone. Jeg bliver så opgivende. Det er så uinspirerende at se på, siger Søren Handrup.

Han mener, at vores sociale kompetencer lider skade af den lille telefonskærm.

– Der er mange samtaler og tilfældige møder, der går tabt. Vi bliver ringere til at være opmærksomme på hinanden, fordi vi kigger os mindre omkring. Vi bliver simpelthen dårligere socialt, siger han.

Søren har én ting, som han bander langt væk. Det er, når telefonen agerer stopklods i hans samtaler med andre mennesker.

For eksempel når hans mor stiller ham et spørgsmål og i samme bevægelse tager telefonen. Straks er hendes opmærksomhed drevet et andet sted hen.

– Det er virkelig bare en dårlig, dårlig vane. Jeg har mange dårlige vaner, men den er jeg glad for at være foruden, siger Søren.

Det sociale liv er under pres

Psykolog Morten Fenger genkender, at vores sociale kompetencer lider skade af det konstante skærmkiggeri.

– Det er synd, fordi vi ødelægger det, der er hele vores livskvalitet.

– Vi er ikke længere afhængige af hinanden. Vi gør os følelsesmæssigt og socialt uafhængige af hinanden, siger han.

Han kommer med et eksempel fra sin undervisning dagen forinden.

– I pauserne var der få personer, som kunne snakke sammen, de kendte hinanden og var trygge. Resten af gruppen sad med deres telefon og var ensomme.

Morten Fenger har selv forsøgt at sætte skærmregler op for sig selv – uden det store held. Foto: Joachim Glenthøj

Han forklarer – og nu bliver det lettere snørklet – at mennesker er gruppedyr, og menneskers hjerne er biologisk indrettet til at koble sig på hinanden. Det sker i spejlneuronerne, som aktiveres, når vi selv laver en bevægelse, eller når vi ser en anden person lave en bevægelse.

Ifølge Morten Fenger er den fysiske kontakt mellem mennesker altafgørende for at bevare evnen til at udvise empati.

– Når man er voksen, skal man holde det ved lige. Man skal kunne koble sig ind i den andens nervesystem for at mærke den anden. Det bliver vi dårligere og dårligere til, siger han.

Imran Rashid mener, at konsekvenserne kan blive endnu mere udtalte – både for samfundet og den enkelte.

– Konsekvenserne er generel mental mistrivsel. Det er stress, depression, og ensomhed. Det sidste er en af de helt store udfordringer, som vi også kommer til at døje med i de kommende år, siger Rashid og leverer en dyster påstand.

– Selvom vi er et af de rigeste lande verden, har vi en eksistentiel fattigdom, som vi overhovedet ikke har styr på.

Appudvikleren Grundtvig

Søren Handrup mener på ingen måde, at han er hellig, når det kommer til at bruge nytteløse timer i skærmuniverset. Døgnets sidste timer kan han sagtens bruge på YouTube, hvilket ofte ender med at skubbe til sengetiden.

Så han vil ikke konkludere, at hans mentale velvære er bedre end hos dem, der er fortabt i deres smartphones. Og så meget påvirker smartphonen heller ikke menneskers trivsel, mener han.

Hvorfor er det så, at han har kunnet modstå fristelsen for altid at have smartphonens uendelige muligheder ved hånden?

Svaret findes i det billede, han tegnede tidligere, af en togvogn, hvor alle sidder med hovedet begravet i hver sin skærm.

– Jeg ser mig omkring og tænker: ”Sådan vil jeg ikke være”. Jeg kender min rygrad godt nok til at vide, at det 100 procent ville være mig, hvis jeg havde det til rådighed, siger han.

Han nægter at lade sig overgive i en tid, hvor MitID, MobilePay og den konstante higen efter at være online er en integreret del af samfundet.

Imran Rashid mener ikke, at vi kan trække teknologien ud af samfundet. Den er kommet for at blive. Men vi er nødt til at sørge for, at vi ikke lade os udnytte af teknologigiganternes kommercielle tilgang, mener han.

– Man kan sagtens bruge skærme. Man er bare nødt til at sikre sig, at skærmene understøtter de nærende fællesskaber fremfor de splittende fællesskaber, siger Imran Rashid.

Han opfordrer til at lade sig inspirere af højskoleåndens grundlægger, N.F.S. Grundtvig.

– Vi skal tænke; at hvis Grundtvig lavede apps, hvordan ville de så se ud?

I Aarhus nyder Søren Handrup at være en del af et fysisk fællesskab i kollektivet, hvor han bor. Han tror ikke på, at samfundet kan tvinge en borger så meget ind i digitaliseringen, at man ikke kan leve uden en smartphone.

– Jeg kan ikke se, at det vil være forsvarligt at opbygge et samfund, hvor det er en nødvendighed, at man skal have en smartphone.

– Jeg kan ikke afvise, at det på et tidspunkt bliver så træls, eller at det er så stor en fordel for mig, at jeg konverterer. Men jeg føler ikke, at jeg spiller fallit, hvis jeg køber en smartphone, siger Søren Handrup.

For første gang i 20 år har arbejdsmarkedets parter på EU-niveau sat sig til forhandlingsbordet. Fagbevægelsen havde et mål om at sikre arbejdstagernes ret til at være offline, men en aftale er faldet til jorden.

Af Joachim Glenthøj

I mere end et år har arbejdsmarkedets parter forhandlet på EU-niveau.  

De har siddet om det samme bord, mens de har forsøgt at nå til enighed om en aftale, der ville repræsentere et nybrud i europæisk arbejdsmarkedspolitik.

Var parterne lykkedes, havde det været første gang i over 20 år, at repræsentanter for arbejdstagere og arbejdsgivere i EU kunne give håndslag på en aftale.

Fra fagbevægelsens side blev der arbejdet på en aftale, som ville give arbejdstagerne en ret til at være utilgængelig for deres arbejdsgiver i deres fritid. På den måde var ønsket en optegne en klarere grænse mellem arbejdsliv og privatliv.

Men parterne har ikke kunnet blive enige, og nu er forhandlingerne brudt sammen.

– Det er dybt skuffende, siger næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Flemming Grønsund.

Samme ærgrelse findes på den anden side af forhandlingsbordet.

– Vi er ærgerlige, fordi da vi gik ind til forhandlingerne for 13 måneder siden, var det selvfølgelig med et klart ønske om at kunne levere en aftale i sidste ende, siger Christiane Mißlbeck-Winberg, der er europapolitisk chef i Dansk Arbejdsgiverorganisation (DA).

Baggrunden for forhandlingerne er, at smartphonen er vokset ind i vores arbejdsliv. De fleste danskere går rundt med en direkte linje til deres arbejde i baglommen.

Men ligesom danskerne efterhånden kan arbejde, hvor end de befinder sig og på alle tider af døgnet, kan arbejdsgiveren omvendt fange sine medarbejdere med et hurtigt klik på skærmen, også uden for arbejdstid.

Det kan føre til et grænseløst arbejdsliv, hvor arbejde og fritid glider sammen.

Arbejdet smeltede sammen med privatlivet

Det har Karoline Markholst oplevet.

Hun arbejder med sociale medier og kommunikation, og hendes vigtigste arbejdsredskab er telefonen.

I dag er hun selvstændig, men for et par år siden var hun lønmodtager.

– Jeg husker med gru, hvordan det hele flød sammen, sidst jeg var ansat i en virksomhed.

– Jeg havde ansvar for virksomhedens sociale medier og digitale annoncering fra min egen telefon. Det var noget rod, og det kostede mig så meget fokus, selv når jeg ikke var på arbejde. Jeg kunne aldrig slippe det, fortæller hun.

Derfor tog hun en beslutning om at gøre sin smartphone mere minimalistisk og fjerne størstedelen af sine sociale medier fra telefonen.

Endnu vigtigere sørgede hun for, at hun kun kunne tilgå sin arbejdsmail fra sin største kunde på computeren.

– Da jeg flirtede med den beslutning, troede jeg, at verden ville bukke under af det – at det kunne man da simpelthen ikke, især ikke som selvstændig. Men det kan man sagtens, siger Karoline Markholst.

Sundere for sjæl og helbred, mener FH

Europaparlamentariker Kira Marie Peter-Hansen (SF) ønsker en grænse for det flydende arbejdsliv.

– Jeg synes, at det er nødvendigt med en lovgivning. Vi kan se, at en hel masse arbejdstagere kommer i klemme, fordi der er en forventning om, at de er på fra morgen til aften og så også lige i weekenderne, siger Kira Marie Peter-Hansen.

I 2021 var hun koordinator for De Grønne i beskæftigelsesudvalget, da udvalget og parlamentet opfordrede EU-Kommissionen til at lave en lovgivning, der sikrer arbejdstagernes ret til at logge af, når de har fri.

I EU blev det døbt `retten til at være offline’.

Et af argumenterne var, at de digitale mediers indtog på arbejdsmarkedet, har affødt en kultur, hvor medarbejderen altid er på.

– Det er enormt godt, at vi kan arbejde på alle tider af døgnet, og at der er stor fleksibilitet for mange af os på arbejdsmarkedet. Men det gør også, at det bliver meget, meget sværere at sætte grænser. Og det kan jo føre til stress, mener hun.

Initiativet fra et flertal i Europa-Parlamentet endte med, at de europæiske arbejdsmarkedsparter bad om lov til sammen at forhandle en aftale på plads.

Men håbet om at lande en aftale for første gang i 20 år er nu endegyldigt slukket.

Ifølge FH, som forhandlede på vegne af de danske arbejdstagere, var det afgørende stridspunkt i forhandlingerne, hvorvidt retten til at være offline skulle gøres til en decideret rettighed. Arbejdsgivernes repræsentanter så hellere, at der bliver lavet lokale aftaler mellem arbejdsgivere og medarbejdere.

I FH mener de, at en lovgivning vil skabe et bedre arbejdsmiljø.

– Arbejdsgiveren skal ikke have en forventning om, at de altid kan få fat i en. Det er en kultur, som er dårlig for arbejdsmiljøet, hvis man altid skal være tilgængelig.

– I almindelighed bør man have mulighed for at kunne have privatliv og fritid. Det, tror jeg, er sundest for sjæl og helbred, siger næstformand Flemming Grønsund.

Den danske arbejdsgiverorganisation mener, at arbejdstagernes ret til fritid allerede eksisterer.

For dem handler det om at fastholde en høj grad af fleksibilitet på arbejdsmarkedet.

– Hvis man indfører en decideret materiel ret, vil det alt andet lige betyde, at man får et mere rigidt arbejdsmarked. Det har ingen interesse i, siger Christiane Mißlbeck-Winberg, der selv deltog i forhandlingerne.

Sådan mener Flemming Grønsund ikke, at det forholder sig.

Vil en lovgivning ikke være med til at begrænse fleksibiliteten for både arbejdstager og arbejdsgiver?

– Det, der er afgørende, er, at man får retten til at sige fra. Man bliver ikke kriminaliseret, hvis man tager telefonen. Det skal bare ikke være sådan, at man skal bede om lov til ikke at tage den. Det skal være hovedreglen, siger FH’s næstformand.

Var det lykkedes parterne at nå i mål med en aftale, ville den blive ophøjet til et direktiv i EU-regi.

Det lykkedes som bekendt ikke. Ifølge Flemming Grønsund forhandlede de europæiske arbejdsgiverorganisationer ”på skrømt”. Han beskylder arbejdsgiverne herhjemme for at modarbejde en aftale.

– Jeg er særligt skuffet over, at de danske arbejdsgivere ikke viste mere vilje til at få et resultat, siger han.

Den udlægning kan Dansk Arbejdsgiverorganisation ikke genkende.

– Jeg ved ikke, hvor FH’s repræsentant har den information fra. Selvfølgelig har vi haft en vilje til at nå frem til en aftale, siger Christiane Mißlbeck-Winberg.

Med over 60 mennesker til stede i forhandlingslokalet skulle der tages hensyn til samtlige af EU’s 27 medlemslandes nationale interesser.

– Der var desværre ikke flertal for aftalen i arbejdsgiverkredsen, og den europæiske arbejdsbevægelse var ikke villig til at diskutere nogle ting, som, vi synes, var problematiske, siger Mißlbeck-Winberg.

En anden del af forhandlingerne gik på at opdatere anbefalingerne omkring hjemmearbejde. Det er blevet mere udbredt, efter at Coronakrisen forandrede store dele af arbejdsmarkedet.

Det er også en af grundene til, at det ikke lykkedes parterne at blive enige om en aftale angående retten til at være offline.

– Det er vigtigt at se den samlede pakke. Hvor telearbejdet fortsat er attraktivt, og hvor der selvfølgelig er mulighed for at håndtere sin arbejdsdag fleksibelt, forklarer DA’s europapolitiske chef.

Kunder får svar dagen efter

Selv uden en rettighed er der ingen tvivl hos Karoline Markholst.

Hun vil ikke tilbage til at lade de digitale medier udvande grænsen mellem fritid og arbejde.

– Skulle jeg nogensinde få lønmodtagerjob igen, så ville jeg være klar i mælet om dét, og så ville jeg sørge for at få separat arbejdstelefon og bevare min private telefon, siger hun.

I sit nuværende arbejde er hun ærlig over for sine kunder omkring, at mails sendt udenfor kontortid først bliver besvaret dagen efter. Og det accepterer alle, fortæller hun.

– Hvorfor gå og vænne hinanden til, at vi altid svarer lige med det samme, uanset hvad vi laver? Jeg kan ikke fordrage det, siger Karoline Markholst.

Forventer EU-direktiv

Kira Marie Peter-Hansen erkender, at den enkelte medarbejder har et ansvar for at styre sin egen arbejdstid. Det indebærer, at man ikke skal lade sig forstyrre at arbejdsrelaterede notifikationer eller tænde sin computer sent om aftenen for at arbejde.

Derfor håber hun også på en aftale, der tager hensyn til både arbejdstager og arbejdsgiver.

– Jeg synes ikke, at der skal komme en EU-lovgivning, som siger meget hårdt, at det skal være på en bestemt måde. Men der skal sættes nogle rammer, så europæiske arbejdstagere har ordentlige arbejdsvilkår for at blive kompenseret, hvis de skal stå til rådighed, siger hun.

Den europæiske fagforeningsorganisation ETUC har nu bedt EU-Kommissionen om at komme med et forslag til et direktiv på området. På den måde sættes EU’s almindelige lovgivningsproces i gang.

Det forventer både DA og FH sker.

Sidstnævnte ærgrer sig dog over, at de nu ikke kan påvirke en eventuel lovgivning på det officielle plan.

– Der er ingen tvivl om, at Kommissionen kommer med et forslag. Arbejdsmarkedets parter bliver bare sat udenfor døren, siger Flemming Grønsund.

Nyere dansk forskning viser, at det kan have betydelige konsekvenser for dit mentale helbred, hvis du lader telefonen forstyrre din søvn.

Af Joachim Glenthøj

– Netflix’s største konkurrent er søvn.

Grundlægger Reed Hastings var ikke i tvivl, da han for år tilbage udpegede, hvad der kunne sætte en stopper for streaminggigantens dominans.

Det var nemlig hverken Amazon, YouTube eller en anden streamingtjeneste. Derimod var der tale om menneskers naturlige behov for at sove, mente han.

Selvom det kunne lyde som en sætning sagt i sjov, var der tale om en seriøs anskuelse fra Netflix’s chefens side.

Hastings udtalelse gælder også med modsat fortegn. Menneskers søvn er udfordret af skærme, og eksperter udpeger særligt én synder. Smartphonen.

For den syndige smartphone-nattebruger er der vejledning at hente hos Sundhedsstyrelsen, som i oktober opdaterede sine skærmanbefalinger. Adskil din telefon fra din nattesøvn, lyder rådene nu let forenklet.

Fokus i anbefalingerne ligger hovedsageligt på at beskytte børn og unges søvn, ligesom hovedparten af den eksisterende forskning om skærme påvirkning af vores søvn centrerer sig om den yngre målgruppe.

Men de voksne kan ikke se sig fri fra konsekvenser ved at have den lille firkantede skærm med under dynen.

Det afdækker forskningsprojektet SmartSleep under Københavns Universitet. Siden 2018 har forskerne undersøgt voksnes sundhedsmæssige konsekvenser ved at bruge telefonen om aftenen og natten.

Thea Andersen, der er ph. d.-studerende i SmartSleep, forklarer, at det forringer din søvnkvalitet og forkorter din søvnlængde, når du tager telefonen med ind i sengen.

– Det er måske ikke så overraskende, siger hun.

Men det er en anden del af deres forskningsresultater til gengæld.

Vi har længe hørt, at skærmenes blå lys kan påvirke hjernens produktion af søvnhormon. Kroppen får ikke de naturlige signaler om, at den skal til at sove, og på den måde forringer det søvnkvaliteten.

Samtidig kan søvnens længde lide under, at hjernen bliver aktiveret, når man tjekker sin telefon efter sengetid. Måske snupper du den for at se, hvad klokken er, og ti minutter efter har du stadig ikke lagt telefonen væk, fordi den har ledt dig andre steder hen.

Hvad, der til gengæld både er opsigtsvækkende og overraskende i SmartSleeps forskningsresultater, er, at det også kan påvirke din mentale sundhed, hvis du bruger din telefon om natten.

– Vi ved, at søvn og ens mentale helbred påvirker hinanden. Men vi finder også en stor sammenhæng mellem mobilbrug om natten og dårlig mentalt helbred, som måske går igennem dårligere søvn.

– Dét er overraskende, siger hun.

Forskningen blev offentliggjort i september og styrker forskerteamets formodning om, at telefonen spiller en større rolle i spørgsmålet om menneskers sundhed, end man hidtil har vidst.

Forskerne har dog én stor udfordring.

De kan endnu ikke fastslå, hvilken vej sammenhængen vender. Om vi får det dårligt, fordi vi bruger telefonen i nattetimerne, eller om vi tjekker telefonen oftere om natten i perioder, hvor vi har det skidt.

Det er plausibelt, at begge ting gør sig gældende, mener Thea Andersen.

Hyppig årsag til forkortet søvn

Hvorvidt mobiltelefoner komplicerer vores forhold til søvn, er blevet diskuteret i en årrække, men emnet fortsætter med at være relevant.

Det bekræfter de seneste tal om danskernes søvn fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Rapporten udarbejdes af Statens Institut for Folkesund med et par års mellemrum, og den seneste udgave er fra 2021.

Den hyppigste årsag til, at mænd ofte eller aldrig får søvn nok, er underholdning fra digitale medier.

Således angiver 47,2 procent af mænd over 16 år, som lider af søvnproblemer, at de kommer for sent i seng på grund af telefonen, computeren, tv’et eller lignende.

Hos voksne kvinder gælder det 34,2 procent. For dem bliver søvnen dog oftere udfordret af tanker og bekymringer.

En psykologisk påvirkning

Et af de studier, som kobler brugen af skærme i døgnets sene timer til dårlig søvn, er fra Syddansk Universitet.

Susan Andersen er forskningslederen bag, og hun fortæller, at der er flere nævneværdige pointer om voksnes telefonforbrug i forbindelse med søvn. Studiet undersøgte dog specifikt personer mellem 16 og 24 år.

– Det er mere udtalt blandt unge, men det er stadig et problem blandt voksne.

Hun mener, at man kan udlede tre ting, som også gælder for den voksne målgruppe.

Den første pointe handler om, at det er nødvendigt med ro og mørke, når vi lægger os til at sove.

– Der sker en direkte fysiologisk effekt af lyset fra skærmen. Det påvirker vores døgnrytme negativt, fordi hjernen tror, at det er dag.

Det kan gøre det sværere at falde i søvn, forklarer hun.

Undgå det unaturlige skærmlys Vidensråd for Forebyggelse har formuleret en række søvnråd. Et af dem handler om skærme: Undgå det unaturlige skærmlys fra for eksempel computere, smartphones og fjernsyn. Det er en god ide at dæmpe lyset på skærmen og aktivere et blålysfilter om aftenen.

Den næste relaterer sig til tallene fra den føromtalte rapport.

– Det er også uafhængigt af alder, at man udskyder sit sengetidspunkt, fordi man er optaget af digitale medier, siger hun.

Det tredje fund bekræfter en tydelig sammenhæng mellem brug af mobiltelefonen og dårligere søvnkvalitet. Det skyldes først og fremmest de to førnævnte årsager. Samtidig kan søvnen blive forstyrret af notifikationer og andre lyde, hvis man tager telefonen med ind i soveværelset.

Og så kan du også blive påvirket psykologisk. Det kalder hun for en arousal-mekanisme.

– Det behøver ikke kun være devicen i sig selv. Du bliver mere vågen, hvis du ser noget, som får dig op i gear, siger Susan Andersen.

Dårlig nyt for Netflix

Vender vi blikket tilbage mod SmartSleep, regner Thea Andersen med, at de snart kan offentliggøre et nyt overraskende fund.

Deres midlertidige forskning peger i retning af, at et øget mobilbrug om natten kan påvirke menneskers BMI.

– Vi ser en sammenhæng mellem at bruge telefonen om natten og en øget risiko for overvægt. Men på de kliniske biomarkører – i blodsukkeret og på mængden af kolesterol i blodet – ser vi ikke noget, siger Thea Andersen.

Hun fastslår, at der blot er tale om et mindre dataudsnit.

Studiet er endnu ikke helt færdigt, og derfor har det heller ikke været igennem de kvalitetstjek, som forskningsresultater normalt gennemgår.

Uanset hvad anbefaler hun at pakke skærmene væk et godt stykke tid før sengetid.

Et råd, som nok ikke bliver prædiket af Netflix.

Parterapeuter er enige. Telefonen kan være årsag til konflikter og kan skabe utilfredshed i forholdet, hvis den får lov at fylde for meget. Én parterapeut foreslår et eksperiment.

Af Joachim Glenthøj

Prøv engang at kigge op.

Sidder din partner i rummet? Og læser du denne artikel på din smartphone?

Hvis du kan svare ja til de to spørgsmål, gør du dig skyldig i et fænomen, som du måske ikke engang ved findes.

Fænomenet kaldes phubbing – eller partner phubbing, når det sker overfor ens kæreste – og beskriver, hvad der sker, når en person afviser eller ignorerer en anden til fordel for mobiltelefonen.

Den amerikanske forsker James A. Roberts fra det anerkendte Baylor University har undersøgt fænomenet gennem de sidste par år, og han er ikke i tvivl.

Forskningen viser, at det skader dit forhold, hvis du bruger din telefon for meget foran din partner.

– Hvis nogen bruger sin telefon på bekostning af den anden, så leder det til konflikter. Det underminerer direkte ens tilfredshed i forholdet, siger James A. Roberts.

Betegnelsen har som sådan eksisteret i flere år, men da Roberts i 2016 offentliggjorde sit første studie om partner phubbing tiltrak det stor opmærksomhed. På kort tid havde han over en million besøgende på sin Facebook-profil.

James A. Roberts fortæller, at partner phubbing er så udbredt, at det ikke er et spørgsmål om, hvorvidt du bliver phubbed af din partner. Spørgsmålet er, hvor tit det sker.

Vores tætte bånd til telefonen har vokset sig så stort, at det i langt de fleste tilfælde er blevet en del af vores romantiske forhold.

Selvom det er så yndigt at følges ad, er der noget, som tyder på, at det ikke er så ligetil. For første gang er der nu flere personer, som bor alene, end der er par, som bor sammen. Den 1. januar 2022 var der præcist 1.292.379 mænd og kvinder, som bor alene, viser tal fra Danmarks Statistik.

Alene sammen

Fænomenet er kendt blandt dem, der rådgiver par, når der opstår knas i forholdet.

Flere parterapeuter oplever, at den teknologiske udvikling – og ikke mindst måden, vi bruger teknologien på – modarbejder den romantiske kemi mellem personer i et forhold.

– En af de udfordringer, mennesker har, er følelsen af ikke at være ordentligt forbundet til hinanden. Det handler om manglende nærhed eller dybest set følelsen af kærlighed. Der er ingen tvivl om, at den måde, vi bruger vores telefoner på, påvirker vores parforhold negativt, siger Daisy Løvendahl.

Gennem de seneste 12 år har hun arbejdet som parterapeut og sexolog. Hun er også forfatter til flere bøger om kærlighed og familieliv.

En næsten identisk præsentation er også passende for Sara Skaarup. Parterapeuten genkender billedet af, at telefonen stjæler opmærksomheden i det moderne parforhold.

Faktisk svarer alle hendes klienter ja, når hun spørger, om de har mærket irritation i situationer, hvor partneren har været optaget af telefonen foran dem. 

– Jeg oplever, at det er et faktum, at mange par i virkeligheden føler sig alene, selvom de er sammen, og at de ikke er klar over at deres brug af skærm er en mulig del af det, siger Sara Skaarup.

Daisy Løvendahl fortæller, at hun oplever en stigende bevidsthed hos sine klienter om, hvad smartphonen kan gøre ved kærligheden. Det bliver dog ikke italesat som grunden til, at parrene kommer hos hende. Men når først de dykker ned i de problemer, som folk kommer med, er der ofte noget at snakke om, når hun spørger til deres mobilforbrug.

Mennesker har brug for at mærke, at de bliver prioriteret af deres partner, forklarer hun.

– Det moderne menneskes store problem er, at vi ikke har tid. Tiden bliver slugt af noget, og rigtig mange danskere lader deres tid sluge af deres telefoner. De ser film og serier, samtidig med at de tjekker deres arbejdsmail, siger Daisy Løvendahl.

Kan blive et skjold i parforholdet

Ifølge Sara Skaarup bliver mennesker følelsesmæssigt berørt, når ens partner fisker mobiltelefonen frem for øjnene af en.

– Telefonen er med til at suge kontakten ud af et parforhold.

– At føle, at man fortjener den andens opmærksomhed, og at man bliver prioriteret af sin partner, er afgørende for, at et par føler sig forbundet, siger Sara Skaarup.

Hun oplever, at flertallet er ubevidste om, hvordan telefonen kan påvirke kommunikationen i forholdet negativt.

Telefonen kommer frem, fordi vi har muligheden for at blive underholdt inden for et splitsekund. Samtidig er telefonen det lette valg for dem, der er konfliktsky, fortæller Skaarup.

– Telefonen vil altid kommunikere med en. Det er nemt, og det er ikke altid nemt at finde melodien med partneren eller tale om de ting, der betyder noget for en.

Det skaber bare ikke gode forudsætninger for et sundt parforhold, hvis telefonen er udvejen i parforholdets svære situationer, mener hun.

– Telefonen bliver et slags skjold i parforholdet. Det kan blive en stødpude, så man ikke kommer ind i konfliktsituationer, man er bange for at være i, siger Sara Skaarup.

Parterapeut Sara Skaarup foreslår eksperiment Det er vigtigt med regler for, hvornår man må bruge sin telefon, når man er sammen med sin partner.   Sara Skaarup foreslår, at man kaster sig ud i et lille eksperiment: Bliv enige om at lægge telefonerne væk i 12 timer. Mærk, hvad det gør ved ens nervesystem, og mærk, hvad det betyder for nærværet i jeres parforhold. Ifølge parterapeuten vil alle, der normalt er meget på deres telefoner, kunne mærke en forandring.

I det hele taget lider samtalen under, at telefonerne er inden for rækkevidde. For er den først kommet frem, så mindsker telefonen ofte den andens lyst til at dele ud af tankerne.

– Selv med mennesker, vi kender godt, skal vi et sted hen, hvor vi slapper af, før vi kan have svære snakke og betro os til hinanden. Det er ikke noget, man lige klemmer ind, når den anden kigger op fra telefonen. Der skal være en forbindelse først, siger Sara Skaarup.

Påvirker os forskelligt

Det amerikanske forskningsprojekt om partner phubbing gemmer på flere interessante pointer om kærestepars telefonforbrug.

Studiet konkluderende, at partner phubbing i ekstreme tilfælde kan lede til alvorlige diagnoser som angst, stress og depression, selvom der ikke er en direkte sammenhæng. Det skyldes, at det er fundamentalt for vores livsglæde, at vores forhold er velfungerende.

James A. Roberts slår en åbenlys pointe fast, som dog ikke er uvæsentlig.

– Når vi er kede af det i kærlighed, er vi ikke glade, siger han.

Studiet viste også, at nogle personer reagerer kraftigere på at blive udsat for phubbing end andre.

Det drejer sig om personer, som har en højere grad af tilknytningsangst, og som er mere urolige og bekymrede omkring deres forhold. Modsat er personer, der er mere komfortable i deres forhold, og med hvem de er, mindre tilbøjelige til at blive påvirket af partneres telefonforbrug.

Vi skal turde kede os

Når folk besøger Daisy Løvendahls klinik i København, forsikrer hun dem om, at det er okay at kede sig. Vi skal faktisk turde kede os. Så længe vi gør det sammen.

– Hvis vi aldrig tager os tid til de kedelige samtaler, kommer vi heller ikke til det sted, hvor får noget sjovt at tale om og kigger hinanden i øjnene. Vi vælger hinanden fra så hurtigt til fordel for noget, som giver en øjeblikkelig tilfredsstillelse.

– Det er superusundt. For noget af det vigtige i nære relationer er, at vi bare kan være til stede sammen. Det er ikke altid, at vores samtaler er fantastiske og sjove, siger Daisy Løvendahl.

Hun advarer mod, at telefonen kan tage nærværet ud af parforholdet. Og i sidste ende også lysten til hinanden.

– Al god sex er ikke startet med en videnskabelig, spontan lyst, siger hun.

Daisy Løvendahl frygter, at telefonen kan give en følelse af, at vi dybest set er mindre værd for hinanden.

Det kan vokse sig endnu større i de kommende år, med tanke på at den første hele generation af digitalt indførte – den såkaldte generation Z – er i gang med at forme deres fremtidige familieliv.

Parterapeuten kommer derfor med en opfordring.

– Hvis de hele tiden forsvinder ind i den digitale verden, så bliver det sgu svært med det langvarige forhold. Det, man møder i langvarige forhold og dybe relationer, er også det kedelige, akavede, usikre og hverdagsagtige.

– Vi skal lære at være i de situationer. Hvis vi hele tiden forsvinder ind i den umiddelbare underholdning eller umiddelbare tilfredsstillelse, kommer vi til at bevæge os væk fra hinanden, siger Daisy Løvendahl.

I fem dage lagde jeg min smartphone væk og sagde farvel til de sociale medier. Det var på samme tid en praktisk forbandelse og en personlig befrielse.

Af Joachim Glenthøj

Jeg kommer aldrig til at kunne leve med sådan én, var en af mine første tanker, da jeg sad med den i hånden.

Jeg havde netop fået liv i en 17 år gammel Sony Ericsson-telefon, som min svigermor havde fundet frem fra skuffen.

I sofaen sad jeg og stirrede på det, der skulle den være min forbindelse til verden i de næste fem dage. Formålet var egentlig det modsatte: At begrænse min kontakt til den digitale verden, som jeg er storforbruger af.

Vi kan lige så godt begynde med en indrømmelse.

Jeg er det, jeg vil kalde for afhængighed af min smartphone. Sådan har det vel været, siden jeg fik min første smartphone i konfirmationsgave i 2011.

Den følger mig, hvor end jeg bevæger mig hen. Jeg tjekker den konstant i alle døgnets vågne timer. Ganske frivilligt vil jeg mene. Det tænkte jeg i hvert fald inden mit personlige eksperiment, men det kan jeg vist ikke længere argumentere for.

Med skam vil jeg præsentere jer for mit skærmforbrug på telefonen, i dagene op til at jeg gik offline.

Fredag: Syv timer og ét minut

Lørdag: Tre timer og 51 minutter

Søndag: Tre timer og 34 minutter

Mandag: Syv timer og 25 minutter

Tirsdag: Seks timer og 31 minutter

Skærmforbrug i en eksorbitant størrelsesorden. Det indrømmer jeg gerne. Det svarer jo til tider til et fuldtidsjob. Jeg kan ikke retfærdiggøre, at jeg har brugt så meget tid på telefonen, for jeg ved ikke, hvad jeg har brugt den til.

Til den nysgerrige læser kan jeg oplyse, at jeg var på arbejde i weekenden, mens jeg arbejdede hjemmefra fredag, mandag og tirsdag.

To dogmer

De seneste par år har jeg gang på gang slettet Facebook, Instagram, X og diverse spilleapps i et lettere desperat – og naivt, vil nogen nok påstå – forsøg på at rive mig fri fra smartphonens greb. Hver gang er jeg faldet tilbage i gamle vaner.

Jeg er således en del af de 43 procent af personer over 18 år, som ville ønske, at de brugte mindre tid på telefonen. Det viser en Megafon-måling foretaget for Politiken og TV 2.

Samtidig har hver femte forsøgt at begrænse sit skærmforbrug inden for de seneste to år, uden at være lykkes med det. Igen er jeg vist indlemmet i dén statistik.

I fem dage foretog jeg mit eget personlige eksperiment, hvor jeg skiftede min smartphone ud med en dumbphone, som det hedder. Jeg opstillede to dogmer:

• Ingen brug af smartphone
• Ingen sociale medier

Så vidt jeg kan huske tilbage, har jeg kun én gang tidligere måtte undvære min smartphones internetforbindelse i længere tid. Det var under en rejse til det kommunistiske Cuba. I 2018 var der ingen fast internetforbindelse på øen. Hårdt at undvære, husker jeg.

En iPhone eller en 17 år gammel Nokia. Hvad ville du vælge? Foto: Joachim Glenthøj

Dagbog dag 1

Jeg er egentlig overrasket over, hvor nemt det er gået. Trangen til at tage telefonen frem har ikke været lige så stor, som jeg forventede. Hvad, der sker på de sociale medier, har jeg ikke skænket mange tanker. De værste abstinenser er nok også blevet fjernet af, at jeg har været på computeren, og tv’et har kørt en del af dagen. Måske skulle jeg have cuttet alle skærme ud af mit liv i et par dage. Det ville virkelig have sat det på spidsen.

En anden tanke slog mig pludselig, da jeg lå og så tv. Jeg savnede at scrolle. At køre fingeren op langs skærmen, så jeg hele tiden bliver mødt med nyt indhold. Lad os være ærlige; ofte er det ligegyldigt og sanseløst. Det er da helt makabert, at man kan savne det.

Alligevel kan jeg ikke tænke andet, end at de næste par dage bliver besværlige, når jeg først skal ud i den virkelige verden. Det var rigeligt med besvær bare at komme i gang med forsøget.

Min kære svigermor havde fundet to telefoner frem til mig. Min egen oldnordiske udgave har for længst måtte lade livet. Valget stod mellem en lyserød Nokia eller en Sony Ericsson, hvor to af knapperne har sat sig fast. Eller det gjorde det faktisk ikke. Den farverige Nokia kunne ikke aflæse mit sim-kort, så det blev den anden – dog ikke uden en tur ned i Elgiganten. Jeg skulle bruge en såkaldt sim-kort-adapter, men de bliver ikke rigtig solgt længere, så jeg fik en gratis. Halleluja.

En besværlig hverdag i sigte

Inden jeg begyndte min offline-tilværelse, kontaktede jeg to personer, som kunne hjælpe mig med at forstå, hvorfor mennesker har så svært ved at løsrive sig fra telefonens greb, og hvad vi måske kan få ud af at skære ned på forbruget.

Manden, der kan svare på det første spørgsmål, er adfærdspsykolog Anders Colding-Jørgensen. Hans betragtninger kommer vi til. Først skal du møde Arne Bangsgaard Mathiasen.

For tre år siden led han af angst. Han flygtede fra sociale sammenhænge, og han var begyndt at gå til psykolog. Men det, der hjalp ham med at få det bedre, kom fra en noget uventet kant. Hans smartphone gik i stykker, og derfor skiftede han i en periode over til en dumbphone.

Han mærkede straks en positiv forandring i krop og sind. Jovist, det var ikke en magisk kur, men han blev tvunget til at være til stede i sociale situationer. På sigt gav det mindre angst, mindre stress og mere overskud. Han valgte at sparke smartphonen ud af sit liv.

– I de små pauser skulle jeg altid have telefonen frem og bedøve min hjerne. Nu skulle jeg bare være i de der små situationer. Det var virkelig, virkelig rart, siger 30-årige Arne Bangsgaard Mathiasen.

Oplevelsen har han brugt til at inspirere andre. Han har startet virksomheden dumbphone.dk, hvor han tager rundt på landets efterskoler og højskoler. Her afholder han et forløb, hvor samtlige elever skifter deres normale telefon ud med en dumbphone i en periode på et par uger.

Rektoren på Arne Bangsgaard Mathiasens tidligere højskole havde bemærket en lavere ”livslyst” hos eleverne, som hun knyttede til telefonen. Nu holder han foredrag om det. Foto: Dumbphone.dk

På den måde er mit eksperiment en miniatureudgave af det, som han har gjort til sin levevej.

Han advarer mig på forhånd.

– Hvis du skal tage bussen meget og lave mange ting, hvor smartphonen begynder at blive uundværlig, så bliver det fem frustrerende dage, siger han.

Med et smil opmuntrer han mig, samtidig med at han skubber til min tvivl.

– Jeg tror på din evne til at gennemføre det, men for efterskoleelever er det virkelig svært, siger han.

Dagbog dag 2

Det var en sjov oplevelse at sidde i toget og betragte de andre. Som en af de få havde jeg ingen underholdning med mig, og jeg var tvunget til at sidde i mine egne tanker. Jeg lukkede endda øjnene. Skønt! Jeg skulle ind at se en fodboldkamp med min kæreste. Det var rart ikke at have muligheden for at hive telefonen frem. Ingen distraktioner og fuld fokus på at tage oplevelsen ind. Det burde jeg gøre noget oftere.

Jeg føler ikke, at jeg går glip af noget vigtigt på de sociale medier. Den følelse havde dog nok ikke afholdt mig fra at bruge en masse tid derinde, hvis jeg havde haft muligheden.

Jeg bliver heller ikke forstyrret af notifikationer hvert andet sekund. Det er rart, for de små djævelske beskeder kræver konstant min hjernes opmærksom i hverdagen. Som journalist er det også min vej til at holde sig opdateret. Jeg skal lige vænne mig til, at det er okay at få nyheder et par timer efter de fleste andre. Det bliver nyheden ikke mindre af.

Jeg kan dog godt blive irriteret over telefonens begrænsninger. Det er bøvlet og besværligt, og der er en masse ting, som jeg ikke længere kan klare med et snuptag. I dag måtte jeg sende en sms til min kæreste – hvilket i øvrigt tog et halvt århundrede – for at få hende til at overføre penge til en kollega på MobilePay. Samme sang med MitID. Jeg kan fortælle, at det er muligt hverken at se eller købe forsikringer uden den digitale kodeviser.

Men jeg er endnu ikke i krise over at mangle min smartphone. Måske skyldes det påmindelsen om, at den er tilbage i min hånd om lidt over tre dage.

Derfor kan du ikke begrænse dit telefonforbrug

Anders Colding-Jørgensens stemme er ru og rolig. Selvom vi blot snakker i telefon, kan jeg mærke hans indlevelse. Hvis det ikke var, fordi han allerede er psykolog, havde jeg anbefalet ham at blive det.

Det er tydeligt, at han har noget på hjerte. I mere end 20 år har han beskæftiget sig med menneskers adfærd, og han har en særlig interesse for vaner.

Derfor har han interesseret sig for spørgsmålet om, hvorfor de fleste personer ikke kan styre deres behov for at hive smartphonen frem igen og igen.

– Det er hyperkomplekst. Alle de simple forklaringer vil jeg gerne hælde direkte i skraldespanden, siger han.

Han giver ikke meget for forklaringen om dopamin. Den gør os ikke klogere på, hvad vi skal gøre for at ændre adfærd, mener han. Vi kan ikke mærke dopamin, og vi kan heller ikke regulere det.

Det handler om menneskers vaner. Og vaner er lig med følelser, fortæller han.

– Det, der gør, at du kan betragte det som en interessant øvelse at prøve at lægge smartphonen fra dig, er følelserne. Det er jo det, som gør vaner så svære.

– Du ved, hvad du vil gøre, og du ved, hvordan du gør det. Den eneste ting, som måske bliver svær, er, at det føles svært at gøre det, forklarer han.

Og hvorfor er det så sådan? Han mener, at vi i bund og grund har svært ved at være os selv. De digitale medier er vores flugtvej.

– Hvordan har du det i virkeligheden med at være alene med dig selv? Hvordan lærer du at være alene med dig selv? Og hvordan dealer du med, at din opmærksomhed ikke skal pleases af et eller andet hele tiden?

Anders Colding-Jørgensen hæver spørgsmålet – og dermed også mit eget eksperiment – op på et filosofisk plan.

– Udfordringen handler ikke om telefoner. Udfordringen handler om dig selv, siger han.

– Okay, no pressure, tænker jeg.

Dagbog dag 3

Dagens positive oplevelse først. Jeg faldt i snak med et ældre ægtepar i toget. Simpelthen. Den er god nok. En tilfældig samtale, som kun opstod, fordi jeg ikke havde høretelefoner på som sædvanlig. Jeg kører tit i offentlig transport, men jeg plejer ikke at benytte lejligheden til at smalltalke med folk, jeg ikke kender.

I dag udnyttede jeg mit nyerhvervede nærvær. Snakken gik om deres weekend i København, hvor de havde besøgt deres ene datter, om at de skulle hjem for at passe et af deres børnebørn, og jeg fortalte om mit arbejde. Det var hyggeligt, og jeg smilede, da jeg forlod dem. En lille ting, men dog noget jeg vil huske.

Og hvad startede så vores samtale, tænker du måske? At toget var 50 minutter forsinket. Og det fører mig videre til en af mine store frustrationer. For hvad gør man lige, når man er på vej til at komme for sent på arbejde, og man ikke lige har chefens nummer kodet ind. Og hvordan havde jeg lige fundet ud af det, hvis jeg havde været nødt til at skifte tog? Det går jo ikke at bruge en undskyldning om, at man lige vil teste et liv uden en smartphone. Ved hjælp af en tvivlsom internetforbindelse kunne jeg dog logge på min arbejdscomputer, men det afspejler, at man ikke er særlig fleksibel uden en smartphone. Jeg kan mærke, at det stresser mig.

En bedre far, kæreste og kollega?

Arne Bangsgaard Mathiasen mener ikke, at det er realistisk at leve sit liv helt uden en eller anden form for digital følgesvend.

Han foreslår en mellemvej. Hvis man allerede ejer en smartphone og gerne vil skifte til en dumbphone, kan man overføre sit nummer til sin nye telefon, men stadig beholde smartphonen. På den måde kan den bruges som en iPad, der kan hives frem ved behov. En løsning, han selv benytter.

Men i den ideelle verden ville vi få meget ud af at leve helt uden smartphones, mener han.

– Jeg tror virkelig, at man bliver en bedre kæreste, far, kollega og i det hele taget en bedre samfundsborger, fordi man er til stede på en anden måde, siger han.

Han sammenligner effekten med en form for meditation, som vil ske helt automatisk. Hvis du bliver tvunget til at sidde med dine tanker, uden at telefonen distraherer dig, vil de falde til ro helt af sig selv.

Til det første forløb på en højskole købte Arne Bangsgaard Mathiasen 192 dumbphones. Foto: Dumbphone.dk

Jeg spørger, hvad jeg kan håbe på at få ud af de fem dage.

– Jeg tror godt, at man intuitivt ved, hvad man kan få ud af det. De fleste er klar over, hvornår den frarøver ens nærvær, og hvornår den river dig ned i et dybere hul, når man er stresset. De fleste har prøvet at være stressede eller ængstelige, og hvor sindssygt fristende det så er at bedøve sin hjerne med sin telefon, siger Arne Bangsgaard Mathiasen.

Dagbog dag 4

Jeg må erkende, at jeg ikke helt har mærket det, som Arne taler om, endnu. Selvom jeg kender til følelsen af at ”bedøve” min hjerne i situationer, hvor jeg er stresset eller ængstelig.

Jeg er begyndt at læse en god bog, hvilket jeg ikke har gjort længe. Det er også rart, at jeg ikke altid skal have noget lyd fra telefonen i ørene. Tankerne svæver bedre omkring. Så jeg kan mærke, at det giver mig mere tid og gør, at jeg kan slappe af på en anden måde. Men de store følelser har ikke ramt endnu.

Jeg må også sige, at det mere er frustrationerne, der fylder. Over ikke at kunne tjekke sportsresultater, nyheder eller arbejdsmail, præcis når jeg vil. Det kræver nok tilvænning. Det seneste døgn har jeg været helt uden internet derhjemme. Sendt tilbage til stenalderen.

Men det værste er faktisk, at det er så besværligt at sende en sms. På en normal dag sender jeg op imod 100 beskeder over sms eller de sociale medier. Det er taget helt ud af spil, fordi det vitterlig tager flere minutter. I dag har jeg sendt fem til ti korte beskeder. Mere holder min tålmodighed ikke til. Det er til at blive vanvittig af.

Tjekke-karrusellen

Størstedelen af vores telefonforbrug er irrationel, fastslår Anders Colding-Jørgensen. Det sker ubevidst, uden at vi reelt forholder os til, om vi skal fortsætte.

Han taler selv om tjekke-karrusellen. Hver gang, vi tager telefonen frem, tager vi en runde i en virtuel forlystelsespark.

– Vi har en masse små forlystelser, hvor vi tjekker nogle nyhedssider, de forskellige sociale platforme, vores mails, vejret, og statistikken på, hvor mange der har læst eller gjort et eller andet.

– Det er fem til ti ting, vi tjekker, hver eneste gang, vi har fat i telefonen, siger han.

Det er det samme, når vi laver et opslag på de sociale medier. Så sværmer vores bevidsthed om det, selv efter vi har lagt telefonen fra os. Hvor mange har skrevet en sjov kommentar? Hvor mange har liket? Man bliver suget ind i et loop, forklarer psykologen.

Hans råd lyder mere simpelt, end det er at efterleve.

– Hvis du gerne vil tjekke mindre, så post mindre, siger Anders Colding-Jørgensen.

Dagbog dag 5

Mit problem er ikke at undvære de daglige ture i karrusellen. Tror jeg. Jeg bilder mig selv ind, at jeg godt kan leve uden de sociale medier. Jeg skal bare have en nem måde at komme i kontakt med min kæreste, venner, familie og arbejdsgiver på. Spørgsmålet er, om jeg vil.

Jeg må også konstatere, at man ikke kan arbejde som journalist uden en telefon, som er nogenlunde opdateret. Sms’er er uundværligt, når jeg kontakter kilde. Og havde jeg først været på farten i arbejdsregi, var det slet ikke gået, frygter jeg.

De sociale medier er også en kilde til at holde sig opdateret. Det er ikke til at undgå at dreje snuden forbi en gang imellem.

Og så har jeg slet ikke fortalt om en praktisk ting, som jeg normalt tager for givet. Togbilletten køber jeg altid på 30 sekunder på telefonen. Uden min smartphone var jeg nødt til at købe den til overpris i automaten. Ja, jeg havde ikke været på forkant og købt og printet en billet hjemmefra.

Men hallo, jeg har kun opladet min Sony Ericsson to gange undervejs. Og nu er der kun én nats søvn, til at mit gamle liv er tilbage.

Et løfte til mig selv

Min smartphone er tilbage i min hånd. Det er, som om min krop falder lidt til ro.

Jeg tjekker Facebook og Instagram, men der er ikke meget at se. Ingen vigtige beskeder, ingen nyheder. En speciel erkendelse, for det må vel betyde, at jeg godt kan undvære de sociale medier.

Jeg falder hurtigt tilbage i tjekke-karrusellen. Om aftenen siger skærmtiden fem timer og 43 minutter. Det får mig til at stille et spørgsmål til mig selv. Har jeg virkelig ikke lært noget?

Det tror jeg alligevel, at jeg har. De mentale pauser undervejs i dagligdagen er rare, og at lægge telefonen væk i perioder er en vej til at få flere af dem.

Forsøget har også gjort det tydeligt, hvor meget af min tid jeg spilder på telefonen. Se bare på min skærmtid. Det kan jeg godt skære i. Det er jeg overbevist om. Men kun hvis viljen er der, for det kræver det.

Jeg giver mig selv et løfte. Skærmtiden skal ned på under fire timer om dagen. De mest hjernedøde apps skal slettes – og ikke geninstalleres. Telefonen skal være mere på lydløs uden notifikationer. Det må være de første skridt til en bedre smartphone-adfærd.

Ønsk mig held og lykke.

Welcome to Mediajungle.dk. Once you’ve read these messages, you can either edit or delete this post.

IMPORTANT:If you wish your site to be visible outside of the Mediajungle-community, you will need to change the settings in Dashboard -> Settings -> Reading.

Please note 1: We will auto delete accounts (including all content), where the owner has not logged in for two years.

Please note 2: Your site must have some relation to your activities at The Danish School of Media and Journalism. If this is not the case, please choose another blog service.